Særlige tilbud

Luk alle
Åbn alle

I Hvidovre Kommune benytter vi Holbæk-modellen i forhold til overvægtige børn og unge med overvægt, som er et familiebaseret tilbud. Holbæk-modellen har vist sig at være den model, der med størst succes hjælper familier med overvægtige børn til stabilt og varigt vægttab.

Hvad går tilbuddet ud på?

Vi er et behandlingstilbud, der tager udgangspunkt i jeres barns udfordringer i forhold til kost, motion, inaktivitet, trivsel, søde sager & drikke, sengetider etc. Jeres barns hverdag gennemgås grundigt, og der laves en punktplan, som hele familien skal arbejde med.

Hvem kan deltage?

  • Børn mellem 3 - 18 år, der har et BMI over IOTF 25, sundhedsplejersken kan udregne dette.
  • Familier, der er motiverede til at omlægge livsstil
  • Børn og unge, der bor eller går i skole i Hvidovre

Hvordan foregår det?

Hvis I ønsker at deltage i Program for overvægtige børn og unge, ringer I til sundhedsplejerske Susanne Matthiessen.

Derefter får I en tid i Hvidovre Familiehus til en forundersøgelse hos en sundhedsplejerske. Herefter skal I komme til samtale hver 6.- 8. uge alt efter behov.

Hvad forventer vi?

Vi har en plan for, hvordan det er muligt at hjælpe jer. Derfor er det vigtigt, at hele familien er motiveret til at ændre livsstil. Resultaterne viser at 7 ud af 10 børn, der har deltaget i Holbæk-modellen taber sig i BMI.

Det er vigtigt, at I bakker jeres barn op, kommer til samtalerne, samt støtter jeres barn i at få skabt sunde kostmønstre og mere fysisk aktivitet.

Hvor foregår det?

POB samtaler foregår i Hvidovre Familiehus, Hvidovrevej 274, 2650 Hvidovre.

Har I yderligere spørgsmål, er I meget velkomne til at henvende jer til sundhedsplejerske Susanne Matthiessen på Tlf. 5158 7677.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Program for overvægtige børn og unge.

Med venlig hilsen

Sundhedsplejerskerne Susanne Bjerregaard Matthiessen, Vicki Falborg og Anne Mette Burkal.

Det er en stor omvæltning for et barn, når forældre skal skilles. Barnet har glæde af at møde andre i samme situation. Barnet får mulighed for at få bearbejde oplevelserne i forbindelse med forældres skilsmisse og hjælp til at, de følelser der opstår er ok.

Skilsmissegruppen foregår på dit barns skole, og barnet kan komme i skilsmissegruppe ved at du kontakter skolens sundhedsplejerske eller kontor.

Grupperne ledes af skolelærere eller sundhedsplejerske.

Børn har brug for at bearbejde sorg.

Vi ved, det er svært for børn og unge at miste én, der står dem nær. Og oplevelsen af at være den eneste blandt kammerater, der har mistet, kan det gøre det endnu sværere at bære.

Derfor kan det være en stor hjælp at deltage i en gruppe med andre børn og unge, der også har mistet. Børn har brug for hjælp til at bearbejde sorgen, så de lærer at leve med smerten og sorgen. Det bliver muligt for barnet eller den unge at få et godt liv med nye håb og tætte relationer.

Sundhedsplejen tilbyder et sorggruppe forløb, hvor børn og unge i fortrolighed kan tale sammen og knytte gode kontakter. Tilbuddet gælder alle børn og unge i Hvidovre mellem 6-16 år.

Sorggruppen mødes hver anden onsdag i Hvidovre Familiehus, Hvidovrevej 274, et forløb er ca 8 gange.

Inden dit barn starter i gruppen, inviteres I til en samtale med gruppelederne, barnet inviteres med til samtalen. Samtalen er fortrolig. Forløbet startes og afsluttes med en samtale.

Gruppen ledes  af sundhedsplejerske Hanna Magnusson. Vil du høre mere ellers starte et forløb, kontakter du Hanna på tlf nr 5158 7681

Se en præsentation af sorggruppen:

Luk alle
Åbn alle

I Hvidovre kommune er der en række tilbud til unge.

Unge Liv

Unge Liv er en ungerådgivningsklinik med mulighed for gratis prævention.

Ungekontakten

I Ungekontakten kan du få samtaler, råd og vejledning hvis du har det dårligt, er ensom, har problemer i skole eller fritid, tristhed, cutting, spiseforstyrrelser, kriminalitet.

Pulsen

Pulsen tilbyder individuelle samtaler med unge som eksperimenterer med eller har et forbrug af hash, amfetamin, kokain og ecstasy samt alkohol. Læs om Pulsens tilbud.