
I Hvidovre er tilbuddet til førstegangsforældre deltagelse i FamilieLiv Hvidovre, hvor forældregrupper dannes.
Formålet med forældregruppen er at dele oplevelser og erfaringer med andre forældre.
Der er mange forskellige ting I kan tale med hinanden om i forældregruppen – ofte vil det være naturligt at tale om jeres ældre børn, men der kan også være andre emner, der kan fylde for jer f.eks. udfordringer med amning/flaske, barnets vægt, manglende søvn og træthed, familieliv osv.
Hvis I har brug for at være aktive sammen, så har I mulighed for at gå ture eller deltag i én af de mange aktivitetstilbud i Hvidovre.
I jeres forældregruppe er der mulighed for at både mor og far/partner kan deltage i gruppen.
Jeres forældregruppe er sammensat så vidt muligt ud fra jeres barns alder og jeres bopæl.
I Hvidovre er sundhedsplejen delt op i Syd og Nord, og skiller ved Brostykkevej – så I kan godt opleve, at der kan være længere afstand mellem jer:-).
I jeres gruppe vil I være 5-6 forældrepar, da det er en god størrelse til både at kunne føle sig tryg, og den er mindre sårbar overfor afbud eller frafald.
Det er jeres sundhedsplejerske, der tilmelder jer en forældregruppe. Sundhedsplejens sekretær administrerer forældregrupperne – og vil sende et brev til jer på E-boks med informationer om opstart.
Hvis I har spørgsmål omkring forældregruppen, så er I velkommen til at kontakte sundhedsplejen på tlf. 41517417.
Familiegruppen Valmuen
Familiegruppen Valmuen er en forældregruppe, som ledes af en sansemotorisk vejleder og en sundhedsplejerske.
Vi mødes hver mandag kl. 10.00 – 12.00 i Villa Valmuen, Bibliotekvej 60 A, 2650 Hvidovre
Deltagere i gruppen er kommende forældre og forældre med børn under 1 år, som har behov for ekstra støtte og vejledning
for at understøtte barnets sunde vejledning.
Gruppen kan også være en hjælp til at skabe et netværk forældrene imellem.
I gruppen leger vi, taler om glæder og udfordringer i forældreskabet.
Der serveres drikke, brød, frugt og grønt til de voksne.
Deltagelse i gruppen sker efter henvisning fra egen sundhedsplejerske.
Har du spørgsmål om gruppen er du velkommen til at kontakte
Sundhedsplejerske Jannie – mobil 25 52 97 83 eller sansemotorisk vejleder Mia mobil 41 85 02 41
Fra marts 2023 er der mulighed for at deltage i Fars legestue to steder:
Fars legestue er et tilbud til alle fædre og børn mellem 0-5 år.
Det foregår på Avedøre Bibliotek hver mandag mellem kl. 10-13. Sundhedsplejersken er til stede én time indenfor tidsrummet i lige uger.
I Risbjerggård kulturhus hver onsdag mellem kl. 10-13 fra første marts. Sundhedsplejersken er til stede én time inden for tidsrummet i lige uger.
I Risbjerggård kulturhus vil der være en pensioneret pædagog Hanne, som tovholder for legestuen.
Det kræver ingen tilmelding.
Når sundhedsplejersken deltager der er mulighed for at stille spørgsmål og få en uformel snak.